Midt i byen på det gamle baneterræn, mellem vild natur og togskinner, ligger ni trælader fra 1909. I årtier har de ligget stille hen. Indtil nu...
3 aftener i maj er Son Nguyen i front i køkkenet på BaneGaarden, når hans kommende restaurant Kudos tester formen i de gamle trælader. Book plads til aftener med vietnamesiske retter i lokale klæder, gode vine i glasset og uformel stemning i byens grønne oase.
Læs mereLaderne gennemgår en omfattende restaurering og opføres nu som økologisk landsby, fredfyldt åndehul og gastronomisk samlingspunkt. Langt væk fra storbystøjen, men alligevel midt i byen, vokser ideerne vildt og projekterne spirer.
I de nøje udvalgte madboder kan du spise gademad fra flere verdenskøkkener og nyde maden på gårdspladsen. Fælles for alle madboder er høj kvalitet, økologiske råvarer og noget på hjerte.
BYD VELKOMMEN TIL DE NYE MADBODER
Lade 609 er beliggende i en gammel trælade midt i den vildtvoksende skov omkring BaneGaarden. Restauranten tager dig med ud i de nordiske skove, hvor køkkenet er baseret på årstidens økologiske råvarer, som er sanket, fanget eller forædlet og ofte tilberedt på grill.
Onsdag-lørdag 17.00-00
Perron er BaneGaardens bageri og uformel spisebar med naturlige vine i glasset. En platform for økologisk surdejsbrød, sprød, smørspækket wienerbrød og god stemning med et italiensk islæt. Drop ind, slå dig ned, sving forbi eller bliv hængende.
I lade 608, Kulturladen, har vi plads til store og små selskaber, firmaer og private og alt der i mellem.
Skal dit næste selskab have hjemme på BaneGaarden?
Noon er Københavns nye, bæredygtige frokostkøkken hvor topkokke kaster deres kærlighed over dagsmenuerne, som vores gæsters frokostborde dækkes med.
Bliv blandt de første til at opleve et nyt niveau af firmafrokost fra et køkken med huse midt i byens grønne oase, BaneGaarden
Aarstiderne holder til i i Lade 603 hvor du finder gårdbutikken og café. I gårdbutikken sælges et stort udvalg af økologisk frugt og grønt med fokus på friske lokale sæsonråvarer og udvalgte produkter fra deres avlere i Sydeuropa.
Mandag - fredag: 10-18:00
Weekender & helligdage: 10-17:00
Hold jeres arrangement i træladerne midt i byen omgivet af vild natur. Kontakt os, så vi sammen kan finde den bedste løsning for jer.
BaneGaarden ligger i Jernbanebyen mellem Vesterbro og Sydhavnen.
Cyklende og gående kan benytte tunnelen under skinnerne fra Enghavevej. Bilister kan komme hertil via Otto Busses Vej.